Drømme

Vi er alle på jagt efter succes: i vores liv, vores forhold til andre mennesker og i vores job eller lignende beskæftigelse. Det er bare en helt naturlig del af det, at være menneske, at vi gerne vil gøre det godt og vokse til bedre versioner af os selv. Meget ofte kan vi dog føle at vi sidder fast, eller ikke ved hvilken retning vi skal gå i. Moderne liv er ganske komplicerede, og det hjælper ikke ligefrem, at alle omkring os har forskellige idéer om hvad meningen med det hele er, og hvordan succes defineres. Specielt ikke, når disse meninger ikke altid har et specielt stort overlap, og skræmmende ofte er i så stor karambolage med hinanden, at det slet ikke hænger sammen.

Men lad mig fortælle dig en lille hemmelighed: al denne forvirring skyldes ganske enkelt, at succes er individuelt. Det er en subjektiv vurdering af, hvordan ens liv bør se ud. Eller rettere: hvilken retning man bør bevæge sig i. Succes er nemlig ikke så meget en destination, som det er en rejse.

Så for at definere din subjektive version af succes, så skal vi starte med at drømme. Det er dog ikke på traditionel vis, hvor du bare lukker øjnene og lader tilfældighederne tage over. Den slags drømme er fine nok at have om natten, men når vi skal definere succes er du altså nødt til at sætte dig bag rattet på din hjerne, og køre dine drømme hen på de områder, der er værd at undersøge.

Du skal altså aktivt drømme: ikke bare vente til du falder i søvn, hvor du drømmer passivt. Sæt dig ned et sted, hvor du ved du kan være i fred og ro i mindst 30 minutter, og sørg for du sidder behageligt. Luk så øjnene, og begynd at forestille dig, hvordan dit liv ville se ud, hvis du allerede var succesfuld. Kig dig omkring i denne drømmeverden, og beskriv hvad du ser. Sidder du måske i en brugt Audi, som du lige nu er i gang med at spare op til? Læg mærke til hvordan det føles at være der: både emotionelt og fysisk. Er du fyldt med glæde, eller er det en anden form for energi du føler? Kan du mærke bilsædet under dig, og måtten ved dine fødder? Beskriv det hele, til dig selv, i stor detalje.

Nu ved du nøjagtigt hvad du har at se frem til. Det vil hurtigt blive oversat til en øget motivation i din hverdag. Nu er succes ikke længere noget abstrakt og udefinerbart: det er helt håndgribeligt og opnåeligt. Du ved hvornår du tager et skridt imod det, hvornår du står stille, og hvornår du er på vej i den forkerte retning. At sidde og drømme aktivt og detaljeret er noget af det bedste du kan gøre for dig selv.