For bare to måneder siden, var alt hvad jeg havde i mit køkken, lavet af plastik. Vi snakker alt fra tallerkner til bestik og kopper. Du spørger måske, hvad jeg så lavede mad i? Og nej, mine gryder og pander var selvfølgeligt ikke lavet af plastik… De var derimod lavet af ”ingenting”: jeg havde nemlig slet ikke den slags udstyr! Jeg fyrede bare den mikrobølge-venlige plastik tallerken ind i mikrobølgeovnen, trykkede et par gange på knappen, og så kom der varm mad ud.
Nu skal det lige siges til mit forsvar, at jeg er en studerende der bor midt i København, og har haft svært ved at finde et studiejob der hænger sammen med mit nuværende studie. Så er det begrænset hvad man har råd til, af fancy service og andet køkkengrej.
Det vildeste er dog, at mit køkken ikke ser sådan ud længere. Det er ikke fordi jeg har fået flere penge på lommen: jeg er ligeså fattig som jeg altid har været. Der mangler stadig et studiejob, og SU’en er ikke steget i nogen betydelig grad. Men en eller anden anonym donor, har åbenbart haft det dårligt over, at alting var af plastik. Hvis vedkommende havde været en tur i IKEA og købe nogle billige tallerkner, og måske noget bestik af stål, så havde jeg været ovenud lykkelig. Men den her person gik meget længere end det.
En torsdag morgen ringede det på min dør, og jeg gik straks ud for at se hvem der dog kom på besøg. Da jeg åbnede døren, var der ikke nogen udenfor: men der stod en kasse lige udenfor døren. Den var virkelig tung, og der var nogen klirrende lyde da jeg løftede på den. Jeg var allerede her begyndt at håbe lidt på at der måske var glas og tallerkner der i. Men hvem ville dog give mig det? Og hvorfor ringede de bare på døren og løb væk? Mysteriet blev kun endnu større, da jeg åbnede kassen, og fandt ud af at alt i den var Royal Copenhagen. Vi snakker royal copenhagen kaffekopper, tallerkner og alt muligt andet. Der var endda ting jeg ikke aner hvad skal bruges til.
Jeg har spurgt alle i min familie om det er dem, og de benægter det alle sammen. Jeg har spurgt folk på studiet, og de troede ikke engang på mig, før jeg inviterede dem på kaffe og te i mit nye fancy køkken. Men ingen vil stå ved det, og ingen virker som om de er min anonyme donor. Jeg har virkelig ingen anelse om hvor kassen er kommet fra, eller hvorfor nogen synes jeg fortjener sådan en skat af porcelæn. Men hvem end du er, så tusinde tak! Det har virkelig ændret min oplevelse af dagligdagen.