Ved du egentlig, hvad en tilstandsrapport er? Hvis du er på vej til at sælge din bolig er det vigtigt, at du har en forståelse af, hvorfor en tilstandsrapport kan være nyttig for dig. En tilstandsrapport er et frivilligt valg, dog skal du være opmærksom på de konsekvenser, det kan have for dig, hvis du vælger det fra.
Hvad indebærer en tilstandsrapport egentlig? Hvis du er i tvivl, kan du læse med her. Ved en udarbejdelse af en tilstandsrapport af dit hjem, får du en forklaring på, hvad du skal være opmærksom på, når du skal sælge din bolig. Det kan blandt andet være, hvilke fejl eller mangler din bolig muligvis kan have. Derudover får du en grundig byggeteknisk gennemgang af din bolig, med gode ideer til hvordan du undgår at skulle stå til ansvar for boligens tilstand om ti år. Søger du mere viden, kan du klikke på ovenstående link.
Helt frivilligt
Det er frivilligt og helt op til dig, om du vil have udarbejdet en tilstandsrapport af din bolig, når du skal til at sælge. De fleste vælger dog at få en tilstandsrapport, da det er det mest fornuftige valg. Sælger vil altid stå til ansvar overfor fejl og mangler ved salg af bolig, selv ti år efter at boligen er solgt. Dette kan undgås ved hjælp af en tilstandsrapport, elinstallationsrapport og ejerskifteforsikring før salgskontrakten er underskrevet.
Ved salg af bolig
Gennem udarbejdelse af en tilstandsrapport har du mulighed for at stille spørgsmål omkring materialer, tilstand og andre gode tips. Efter en udarbejdet tilstandsrapport vil der blive givet en vurderingen af din bolig, så du kan sammenligne med andre boliger i dit lokalområde. Dette kan være til stor gavn, når din bolig skal sælges, samtidig med, at du kan nå at få styr på skaderne af din bolig.
I gode hænder
Ved udarbejdelse af en tilstandsrapport er kvaliteten varierende. Det er derfor vigtigt, at den bliver udarbejdet af en bygningssagkyndig, der hverken er på side med sælger eller køber. En bygningssagkyndig skal være neutral, samt give et professionelt overblik af din boligs tilstand. Hos Botjek er alle tilstandsrapporter lavet af erfarne bygningssagkyndige, der er beskikket af sikkerhedsstyrelsen. Der vil du derfor altid være i gode hænder.