Bevæg dig ind i det magiske Valhalla som byder på vikingetogt og nordisk mytologi. En særdeles storslået og underholdende verden, hvor det handler om at udvikle et samfund og besejre sine fjender. Du er garanteret en rejse tilbage i tiden hvor krige vil rase og vikingerne herske.
Det populære anlagte vikingespil Assassin’s Creed Valhalla er landet på markedet og kan både spilles Xbox, PlayStation og PC. Spillet er 12. Del af hovedserien i Assassin’s Creed, og ligesom de øvrige spil, er det lige så fantastisk animeret og gennemtænkt.
Fantastisk historie
Assassin’s Creed Valhalla bygger videre på historien fra de forrige spil, og man veksler derfor mellem vikingetiden og nutiden. I nutiden spiller man efterkommer af hovedpersonen Eivor, der skal opklare mørke mysterier i en hemmelighedsfuld verden hvor farer lurer. Hele menneskeheden er truet og forstyrret af en række dystre ting, som Eivor derved har til opgave at forbedre ved at tilgå minder fra sin forfader. En fantastisk fortælling, hvor du geografisk bevæger dig rundt i Norge og England under vikingernes storhedstid.
Dansk aftryk
Hovedrollen i Assassin’s Creed Valhalla spilles af de to danske skuespillere Cecilie Stenspil og Magnus Bruun, der hver især ligger stemme til Eivor, som fremstår som en rå og egenrådig viking. Både grafikken og lyden har også fået stor ros blandt flere anmeldere, der vurderer Assassin’s Creed Valhalla som værende fantastisk gennemarbejdet ned til mindste detalje.
Skriv din egen vikingesaga
Assassin’s Creed Valhalla giver også anledning til at du selv har indflydelse på hvordan spillet skal ende ud og hvilke beslutninger du skal tage. Du påtager dig hermed din egen rolle og indtræder som en levende figur i det fantasifulde univers. Du kan enten vælge at spille din karakter som mand eller kvinde, og derudfra hvordan din figur skal udvikle sig. Som spiller bliver du stillet overfor en række vigtige og afgørende beslutninger om alt fra politiske alliancer og kampstrategier men også udvikling af udstyr. Alle elementer som har betydning for hvordan din skæbne ender ud. Det handler derfor lige så meget om at tænke strategisk og langsigtet for at sikre de bedste valg for at forbedre verdenen.