Sverige

Der kan være mange grunde til at tage en tur til Sverige, især når nu vi har en bro, der forbinder vores to lande. Vi spøger tit med at hade både svenskerne og nordmændene, og de har det med at give os igen af samme skuffe, men i sidste ende er vi nu en gang glade for at være naboer. Svenskerne kan dog være ret så svære at forstå, hvis man ikke bruger mere end et par uger i landet ad gangen – og det er der ikke mange, der gør. Det er nemlig nogle korte turer, de fleste danskere har til Sverige, så det med at forstå de interessante dele af deres kultur og hvordan, den adskiller sig fra vores egen, er desværre ikke noget mange danskere oplever. Vi tager dog sjældent til Sverige helt uden at opleve noget af deres kultur.

En af de helt store grunde til at nogle danskere tager turen hele vejen til Sverige enten over broen, med fly eller med færge er, at det er en nem og hurtig måde at holde en kort ferie med familien, der ikke koster alt for mange penge, men stadig ligger uden for landets grænser, så det ikke virker alt for hjemligt og man stadig kan opleve en lidt anden kultur og andre omgivelser end dem, man er vant til at se i hverdagen. Der er desuden forlystelsesparker såsom Astrid Lindgrens Verden, som er meget populære blandt de danske børnefamilier, da det er en noget anden oplevelse end for eksempel Bon Bon Land, Djurs Sommerland eller Lego Land, som vi har i Danmark. Der er mange andre både sjove og spændende ting, man kan lave i Sverige, men dem vil vi lade dig selv finde ud af ved at søge rundt på nettet eller spørge nogle, der har været der for nylig.

Shopping er en anden helt stor grund til, at vi danskere tager til Sverige. Vi kan godt nok købe tiger of sweden jakkesæt i Danmark, men det er nu en gang ikke det eneste, Sverige har at byde på – selv om det da bestemt er en af de bedste ting, der nogensinde er kommet ud af det ellers så djævelske land. Hvis vi ser bort fra jokes om, hvor meget vi danskere hader svenskerne og vice versa, så er det nu en gang et dejligt land med meget at byde på. Når du tænker shopping, er det måske i storcentre eller små butikker rundt om i landet, men det kan også sagtens være andre steder som for eksempel på loppemarkeder – og dem har Sverige rigtig mange af. Her kan du finde alt fra antikke møbler og nye lamper til samleobjekter som mønter, frimærker og mange af de mindre kendte samleobjekter som frugtknive og tegnebøger. Det er kun fantasien, der sætter grænser.