3 ting du får brug for efter nytår

Der er stadig lidt tid indtil vi går ind i det nye år, men når vi kan begynde at pynte op til jul og butikkerne kan begynde at sælge pebernødder flere måneder før tid, så kan vi også begynde at gøre klar til nytår. Du har nok tænkt dig at fyre en masse fyrværkeri af eller i det mindste se på det, dine naboer, familie, venner og andre fyrer af, når vi går fra 2018 ind i 2019. Der er desuden dronningens nytårstale i fjernsynet, som man ikke må gå glip af – og vi må endelig ikke glemme 90 Års Fødselsdag, eller nogen af de andre traditioner for den sags skyld. Der er mange ting, man skal huske både op til og i løbet af nytåret, men det er det efterfølgende, folk har det med at glemme. Der er i hvert fald tre ting, du får brug for i det nye år.

For det første er der meget skrald, der skal samles op, så du får brug for en rive eller som minimum nogle vanter, så du ikke fryser fingrene af, mens du rydder op efter dig selv eller dine ubetænksomme naboer. Det kan være interessant at se, hvad andre har fyret af og hvor, hvis man har en smule fantasi til at opdigte historier om det. Der er jo god grund til at gøre det lidt sjovere at rydde op, når nu det alligevel skal gøres.

Noget andet du får brug for efter nytår er en ny postkasse. Det er der i hvert fald forholdsvis høj sandsynlighed for, men den præcise risiko afhænger selvfølgelig af, hvor i landet du bor. For nogle er det den dyreste del af nytåret, men det er kun tilfældet, hvis man ikke bidrager betydeligt til at lyse nattehimlen op som det første i det nye år. Der kan også ske andet hærværk såsom den slags småfyrværkeri, der farver kraftigere end det meste spraymaling. En smule på fliserne eller muren gør ikke det store, men hvis en eller anden møgunge beslutter sig for at male dine vinduer, så kan det blive en dyr affære at gøre det rent dagen efter. Det er måske endda værd at investere i et sikkerhedskamera, men på den anden side kan det bare være, at de også maler dét.

Sidste men helt sikkert ikke mindst får du brug for en god nats søvn i det nye år. Mange får også brug for ibuprofen og en masse vand for at dulme tømmermændene. Det hjælper ikke, at der også skal ryddes op efter bordbomber og alt mulig pynt og andre sager, der var sjove aftenen før, men nu bare er en gene, der får hovedet til at føles endnu værre. Sådan er der i hvert rigtig mange, der tilbringer den første dag år efter år.